2006

11.6


2.4

24.3

1.2
5.1
Kirsten bliver overflyttet til Århus Kommunehospitals Neurointensive afd.  (NIA). Her går man bla. i gang med at behandle hende for en bakterie, som man konstatere hun har fået.
Vi afholder er møde med en læge på afdelingen, der viser os forskellige skanninger af hendes hjerne. Man mener, at hun muligvis kan have det, som man kalder for Neglekt, samt at hendes talecenter kan være ramt på den ene eller anden måde. Det er dog svært at sige noget mere præcist herom endnu.
10.1
Kirstens 60-års fødselsdag fejres på NIA stue 1, med kaffe, kransekage og chokolade. Tilstede er Martin, Line, Olde, Frank og Karin. Kirsten smager på lidt af det medbragte. Især chokoladen med fyld er godt.
25.1
Hun bliver overflyttet til Hammel Neurocenter, afdeling H3. For en beskrivelse af et typisk genoptræningsforløb, se: Genoptræning på Hammel Neurocenter
10.2
Helge Qvist Frandsen, sognepræst i Marie Magdalene kirke, aflægger besøg hos mor på neurocentret. Mor var en flittigt gæst i kirken.
24.2
Der blev afholdt et møde på Hammel Neurocenter, hvor vi talte om det videre forløb i Kirstens rehabilitering. Tilstede var Frank, Karin og Martin og fra sygehuset - afdelingslægen, og 2 sygeplejesker.
Man er i deres funktion kun nået til opstartsfasen. Der bliver lavet daglige øvelser for at se hvad hun kan og for at få gang i de bevægelser som har været inaktive i de 3 måneder der er gået siden sygdommen indtræf. Her er det sproget, bevægelser og genkendelighed man arbejder med. Man kan se små fremskridt hele tiden, men vi er allerede nu forberedt på et langt forløb før Kirsten forhåbentlig igen er stand til at få en normal hverdag. Der bliver sagt på mødet at Kirsten vil blive liggende på Hammel Neurocenter, så længe hun bliver ved med at udvikle sig – formentlig et halvt år eller længere. Dertil bliver der også sagt at - kommer man ind i i lang periode hvor der ikke observeres fremskridt , vil man udskrive Kirsten for så at flytte hende til et plejehjem ell. center.
En udskreven patient har mulighed for at komme tilbage til videre behandling på Hammel Neurocenter, hvis der på et senere tidspunkt under sygdommen vises tegn på en åbning for videre optræning.
1.3
Frank kører turer med Kirsten i hendes kørestol – bla. ned til Hammel by.
21.3
Kirsten er til undersøgelse på Århus Kommune Hospital. Her bliver hun undersøgt for hvordan hun reagerer ved indtagelse af mad og drikke. Der kunne være en formodning om at dele af dette kommer ned i hendes lunger. Man tilsætter kontrastvædske i føden, og kan så følge det i kroppen. Det kommer korrekt ned i mavesækken.
28.3
Der blev igen holdt møde med afdelingslægen og sygeplejesker på sygehuset. Tilstede var Frank, Olde, Karin og Martin. Kirstens tilstand er uændret siden sidste møde i februar. Man kigger nu på hvad der er bedst for Kirsten i fremtiden.
Næste møde – slutningen af april.
2.4
Kirsten er hjemme på Trustrupvej i et par timer for første gang siden ulykken indtraf for 4 måneder siden. Med Frank som chauffør henter vi hende i en lille bus fra Centrum Turist. Tilstede er Karin, Line, Olde, Frank og Martin. Vi hygger med kaffe og fynsk brunsviger. Karin spillede klaver for hende, og vi kiggede på Kirstens store samling af egern. Kirsten så ud til at nyde eftermiddagen.
13.4
Vi har idag holdt påskefrokost på Trustrupvej med hele famillien, hvor Kirsten igen kom hjem om eftermiddagen. Hun blev hentet i den lille bus, og drak kaffe og fik af oldes hjemmelavede lagkage.
23.4
Kirsten har haft besøg af hendes veninder – Henny og Tove, som besøgte hende i et par timer med kaffehygge og hjemmebagt kransekage. De fortæller at Kirsten have stor glæde af deres besøg, og var meget nærværende.
27.4
Vi var til møde på Hammel Neurocenter med ansatte fra centeret og folk fra Randers Kommune og Aarhus Amt. Det blev besluttet at holde en pause med genoptræningen på Hammel Neurocenter, da Kirsten er inde i en fase hvor der er ikke er mulighed for at arbejde videre med hende, da hendes hjerne ikke kan ”samarbejde” med resten af kroppen. Det er nu så langt fremme at man her i foråret vil finde en plads på et plejecenter, hvor man vil sørge for den daglige træning, dog ikke i samme omfang som på Hammel Neurocenter.
Man har gjort os det klart – at der altid er mulighed for at Kirsten kan vende tilbage til Hammel Neurocenter,til en genoptagning af rehabiliteringen, hvis hendes kropsfunktioner ændrer sig til at kunne arbejde videre med øvelser.
14.5
Frank, Karin og Martin, tager på besøg på udvalgte plejecentre i Randers Kommune, og finder et sted som vi vil anbefale kommunen, som det center Kirsten kunne bo på. Vi besøgte 4 plejecentre den dag. Det vil herefter være et spørgsmål om pladssituationen i kommunen, da man har en udskrivningsfrist fra Hammel Neurocenter der afsluttes d. 1.7.2006. Der er ikke plads på nogle af de 4 centre vi besøgte. – og der bliver drøftet om der skal vælges en aflastningsplads til der er ledigt eller man skal flytte hende til et plejecenter i midtbyen af Randers hvor der er plads nu.
Vi beslutter at skåne mor mest muligt og besøger Områdecenter Lindevænget, for at se en lejlighed som er klar til indflytning d. 1. juli. Den er nyrenoveret og er en del af et fint center som har fået en gennemgående renovering af alle områder. Det ser rigtig godt ud – og vi vælger at Kirsten skal indskrives der.
20.6
Personale fra Områdecenter Lindevænget besøger Kirsten i Hammel, for at følge hende en dag, så de kan få råd og vejledning fra de sygeplejesker der har haft med hende at gøre siden 25. januar.
1.7
Kirsten flytter ind på Områdecenter Lindevænget, lejl. 213 i Randers.
9.7
Hun er hjemme på Trustrupvej hos Frank og får kaffe og spiser jordbærkage med velbehag. Frank ringer op til hendes mor (mammy) og da Kirsten hører hendes stemme ler hun højlydt. Så noget bliver der sat i gang – derinde… Mor er også nu begyndt at få fast føde på plejecentret.
10.7
Hun har besøg af Tove (Skarresø) som beretter flg. (uddrag fra e-mail)
”Jeg fik et særdeles godt indtryk af stedet, der var en dejlig mild tone mellem personale og klienterne.

Det var helt rart at se hende lidt hjemligt - kunne jo kende møbler m.m. fra Skovvej.

Vi drak kaffe sammen og sad senere på den ny terrasse og fik ldit luft.
Kirsten har mere farve i kinderne nu end da jeg sidst besøgte hende.

Hun brugte hænderne bedre end jeg har set, kløede sig på næsen og sådan.
Og så lo hun højlydt en del gange, når jeg fortalte. Altså rigtig med lyd,
det er også nyt. Så forandringer sker er altså.”
21.7
Mors veninde igennem 40 år – Susse (Frederiksberg) besøger hende (uddrag fra e-mail)
"Kom kl. 14.45 og Kirsten lå i sin seng og var lige ved blunde. Med hjælp fra en sød plejer kom Kirsten op at sidde og var vågen alt imens jeg var der, ca. 1½ time.
Jeg fornemmede desværre ikke nogen kontakt, men Kirsten kiggede dog intenst på mig, på blomsten jeg havde med, på billederne i hendes album. Hun spiste med velbehag af de medbragte kransekager og drak juice. en enkelt gang bevægede hun læberne, som en slags mumlen, men ellers ingen udtryk.
Hun brugte sin venstre hånd til at klø sit øre, og var lidt urolig med hænderne og det højre ben. Jeg kan ikke sige, at besøget opmuntrede hende. Hun blev lagt ned, da jeg skulle gå, og hun sov omgående.
Hun havde måske ikke så god en dag, lige den dag"
23.7
Hun har besøg af Merete (Mesballe) som beretter flg. (uddrag fra e-mail)
”Kirsten sad og og sov inde i stuen, men så blev hun vækket og vi kom ind på hendes private stue, hvor vi fik kaffe og kage. Det nød Kirsten.
Jeg oplevede Kirsten som meget nærværende, hun smilede ofte når jeg nævnte kendte navne som f.eks at Toves Mikkel nu flytter til København, og at hun virkede glad. Hun brugte begge hænder og hun bevægede benene.

En ansat siger - at HUN syntes, der var sket meget bare den korte tid, hun havde kendt Kirsten.”
28.7
Vi besøgte Mor fredag eftermiddag. Hun sad i hendes kørestol ude på den fine altan de har ved opholdsstuen og nød det dejlige sommervejr. Vi fik kaffe, kage og chokolade som mor fint indtager. Mor har med stor succes fået fjernet den sonde hun har haft i maven hvilket betyder at hun igen indtager fast føde og hun spiser sammen med de andre beboere i den fælles opholdsstue. Mor skal dog stadig have hjælp til at spise.
Vi læste de forskellige kort, breve og så de billeder der var kommet til hende fra familie og venner. Hun lytter….
14.8
(uddrag af e-mail fra Tove efter hendes besøg)
"Var hos Kirsten idag. hun var først noget stille, men efterhånden tøede hun vældigt op. Hun bevægede altså benene, hun satte kna'me det ene ben frem foran det andet, og der var også bevægelse i lårene.
Som tiden gik var det som om hun ville mig noget: på et tidspunkt følte jeg, hun vinkede mig tættere på, som om hun ville hviske noget og jeg lagde hovedet helt tæt, og så gav hun mig et kys.
Jeg tror hun tænkte over mine smykker, hun pillede ved mine ringe og havde også gang i noget med min halskæde, og derpå tog hun fat i min jakke, - der var noget der, - hun nulrede den og tror I så ikke, at hun ligesom prøvede at trække den sammen om mig......? Der var altså noget, hun ville. Jeg så på billedet af gården sammen med hende og det ville hun ikke slippe. Jeg kikkede i hendes skuffe efter en kuglepen, da jeg ville skrive en besked i heftet, der ligger der, og så tog jeg den der egern-øloplukker op (som jeg jo fik lavet til hendes fødselsdag. Jeg havde sådan glædet mig til at give hende den, den er af maghoni og det havde taget manden 5 timer at lave den...) nå, men den ville hun altså heller ikke slippe.
Hun kunne ikke lide at jeg gik, så jeg lovede at komme snart igen. Jeg fik igen et rigtig godt indtryk af stedet"
20.8
Vi besøger mor samtidig med Gitte og Anders fra Millinge – vi har en hyggelig eftermiddag sammen med hende.
Personalet siger at hun til tider er meget frisk og vil sparke med den ene fod , så laver de lidt sjov, og spørger hende om hun vil med op til byen og danse.
7.10
Hun spiser med stor velbehag Oldes hjemmelavede æblekage. Vi er der nogle timer og har medbragt CDer med CARPENTERS som vi spiller for mor. Det er noget af det musik hun også holder af. Hendes gamle veninde (Gitte) husker tilbage til 70 érne, hvor hende og mor står og danser vildt til deres musik.
Mor har i sidste uge været med en hjælper ude og handle i Randers storcenter. Her bliver der købt fint nyt tøj til hende. Det har hun på da vi kommer op til hende.
15.10
(uddrag af e-mail fra Tove)
”Merete og jeg besøgte Kirsten i dag. Jeg ringede først og netop mandag er
en god dag, da hun ikke skal til træning eller andet. Vi var der ved halvelleve tiden.
I starten virkede Kirsten træt, lukkede øjnene og vi var ikke helt i
kontakt, men så skete det som sædsvanligt: jo mere jeg pludrede om stort
og småt, jo mere nærværende blev hun.
Vi så det dejlige album med jer alle (Kirsten laver juledekorationer, ja, der er hun nok kommet lige ude
fra mig, for vi var ude og klippe alverdens grønt den sidste gang, jeg
talte med hende)
Og vi hørte Carpenters. Merete satte en blomst og jeg satte som sædvanligt et egern. Kirsten var atter interesseret i mine smykker, hun "tog" mit armbånd af,
og det sad hun med et stykke tid. Vi fik en fra personalet til at tage at par fotos af os tre veninder, det sender jeg til hende. Der er en mild og god stemning på stedet.  Og heldigvis virker folk ikke forjagede.
Afsked er altid slem, og hun hviskede en masse til mig.”


Vi besøger mor med kransekage og ønsker Godt Nytår. Det nyder hun rigtig meget, sammen med et par kopper kaffe. Hun griner 3-4 gange da Martin fortæller og siger noget som er sjovt !!.
Det er en dejlig fornemmelse for alle at se hende og høre den måde hun griner på - som man husker det.
2.12
Det er på denne dag - 1 år siden at vores mor bliver ramt af en hjerneblødning i tyskland.

6.12
Der er julefrokost på plejehjemmet for beboere og pårørende. Karin deltager.

10.12
Tove havde mor med til julegudstjenste i Marie Magdalene kirke. Kirkens præst - Helge Qvist Frandsen, besøgte mor da hun var indlagt på Hammel Neurocenter.
Tove beretter flg. fra turen: (redigeret)
”Da jeg ankom i Randers sad Kirsten lille og træt, men vældig pænt klædt på og med lidt sminke og sådan.
Taxa-chaufføren ville gerne af sted, da han skulle nå noget andet også, så Kirsten fik sin fine pels og luneruskindsstøvler på.
Da sprærrede hun øjnene op og var meget opmærksom, og på hele køreturen sad hun med vidt-åbne øjne og kikkede på landskabet.

Vi var ved kirken en halv time for tidligt, men der var åbent og varmt og koret øvede, og Kirsten var særdeles vågen, sad med et lille skævt smil.................jeg tror altså, hun kendte det.
Så var der dejlig musik, Kirsten holdt godt fast i salmebogen. Måske lukkede hun øjnene et enkelt øjeblik,ellers sad hun med store øjne og så sig omkring. Hun drak det meste af en sodavand, som bekom hende godt.
På vej hjem kikkede hun også på det hele,  - sov ikke.
Jeg sagde til personalet at hun jo nok var sulten, for vi havde ikke været inde og få noget, men de skulle også lige til at spise (oksesteg og ris a
la mande.) Hun var stadig kvik da vi sagde PÅ GENSYN.

Vores næste tur tror jeg skal være på julekik i Randers, - hvis det bliver ved med at være så lunt, - så hun kan se på lysene og alt
det der. Ja, sådan gik vores tur, det har været dejligt, selv om jeg jo var noget usikker på det hele. Det er jeg ikke mere”

16.12
Der afholdte vi julefrokost på Trustrupvej, hvor mor også deltog. Martin hentede hende på plejehjemmet, og kørte sammen med mor i taxien.
Hun spiste meget fint af al den julemad vi gav hende, og nød et glas juleøl.
Efter ca. 4 timer blev hun afhentet igen.
30.12